Ecco S-Three får en frisk opdatering med Stenson ‘Iceman’ design
Det banebrydende globale golfskomærke, ECCO GOLF, har kombineret næste-generation zonesupport med nyskabende midtersål og iøjnefaldende stil i den opdaterede ECCO S-THREE kollektion, der byder på et frisk nyt ‘Iceman’ design for Spring/Summer 2021.
Som en hyldest til ECCO GOLF ambassadøren Henrik Stenson – med kælenavnet ‘The Iceman’ – har skoen en isblå og hvid farve i midtersålen, mens tungen har fået en speciel påskrift: Henrik Stenson The Iceman.
Sidste år hjalp Stenson med at designe en lignende version, som han spillede i ved DP World Tour Championship i Dubai.
44-årige Stenson har haft en forrygende karriere, siden han blev pro i 1998. Han blev den første mandlige svenske majorvinder, da han vandt British Open i 2016 på Royal Troon med den laveste samlede score i en major: 264 slag.
To gange er han blevet European Tour Golfer of the Year (2013 og 2016) og han har vundet OL-sølv. Stenson har tilbragt mere end 300 uger på verdensranglistens top 10 gennem en karriere, der har givet ham mere end 20 toursejre. Iceman-skoen er en passende hyldest til en så imponerende karriere og er en af syv farvemuligheder i den opdaterede S-THREE kollektion.
SS21-versionen af S-THREE fås med BOA® snøresystemet i farverne Ombre/White og White/Seaport til mænd. Kvinder kan vælge mellem White/Silver Grey eller Silver Grey/Rose Dust med BOA® snøre, såvel som Limestone eller White/Hibiscus uden BOA®.
S-THREE er en revolutionerende hybrid model, der kombinerer on-course performance med off-course stil. Den fås nu i en slående Ombre farve. Det banebrydende design giver dynamisk komfort og et moderne look fra 1. tee til klubhuset og videre.
Det seneste gennembrud indenfor direct injection, ZONAL FLUIDFORM™ TECHNOLOGY, giver en støbt midtersål med tre zoner af blødhed for at sikre den rigtige grad af absorbering og stabilitet lige der, hvor du har behov for det.
Midtersålens hæl har medium blødhed for at sikre den rette mængde absorbering og komfort, mens den midterste del af midtersålen har en større grad af stivhed, for at give uovertruffen tværgående stabilitet gennem svinget. Den forreste del af midtersålen giver en exceptionel gåkomfort takket være den utrolige blødhed.
Zonal FLUIDFORM™ er en banebrydende teknologi for ECCO GOLF og skobranchen som et hele. Takket være den avancerede multi section injection proces, vil midtersålen på hvert par S-THREE sko have særlige egenskaber og unikke farveovergange mellem de forskellige sektioner. Dette giver hvert par sko et karakteristisk look, perfekt for golfspillere, der foretrækker en personlig stil.
Skoens overdel er lavet af ECCO SOFT performance læder fremstillet på ECCOs egne garverier med 100% vandtæt og åndbar GORE-TEX®, der holder fødderne tørre og komfortable under alle vejrlig.
Et dobbelt lag af neoprene i kraven og hælen giver øget foring for yderligere komfort gennem svinget, mens FLUIDFORM™ Direct Comfort-teknologi sikrer en nøje afstemt balance mellem stødabsorbering og fjedring.
Det prisvindende ECCO DYNAMIC TRACTION SYSTEMTM (E-DTSTM) ydersål design, der med mere end 100 traction bars og 800 traction angles giver uovertruffent greb under alle forhold.
S-THREE er endnu et bevis på ECCO GOLFs passion for innovation gennem et unikt sæt af performance- og komfortegenskaber, blandt andet:
ZONAL FLUIDFORM™ TECHNOLOGY i polyurethane midtersålen, der skaber tre forskellige zoner med tre seperate grader af stivhed
- Zone 1- Komfort: Midtersålens hæl har medium blødhed for at sikre mere absorbering og komfort
- Zone 2 – Stabilitet: Den centrale del af midtersålen har en større grad af stivhed, for at give uovertruffen tværgående stabilitet gennem svinget
- Zone 3 – Fleksibilitet: Den forreste del af midtersålen er den blødeste for en garanteret gåkomfort og fleksibilitet
- Det giver også en integreret, fleksibel og holdbar binding uden de kompromiser, der er normale med syede eller limede samlinger
Meget åndbar og 100% vandtæt og åndbar GORE-TEX teknologi, der forhindrer fugtighed fra at komme ind i skoen, samtidig med at den tillader foden at ånde.